Nu er OY-BPB vores
Panzermuseum Munster og Luftbrückenmuseum Fassberg
Den Gamle By Aarhus
Husqvarna og Tändsticksmuseet
Daisy i Roskilde Lufthavn
TF-NPK i Island
Tirpitz Museet
Kommandocentralen under Frederiksberg Rådhus
Nu er OY-BPB vores
I midten af november modtog vi en rigtig glædelig nyhed fra Nationalmuseet om, at OY-BPB med øjeblikkelig virkning, er overdraget til FFFM… og til gavn og glæde for DC-3 Vennerne.
I brevet fra Nationalmuseet, dateret 15. november 2018 og sendt til Foreningen for Flyvende Museumsfly, att. Hans Henning Fischer, hedder det bl.a., at “flyet overdrages til Foreningen for Flyvende Museumsfly således, at foreningen i al fremtid selv råder og disponerer over det”… og videre: “Det er for Nationalmuseet glædeligt, at DC-3 flyet fortsat kan flyve rundt og formidle den flyvende historie i luften. Vi håber og tror at overdragelsen af flyet vil være til glæde og gavn for Foreningen for Flyvende Museumsfly”.
I det sidste års tid – startende med et møde i november 2017 med Nationalmuseets ledelse, har vi (FFFM og DC3V med Hans Henning Fischer som primus motor) været i dialog med museet om OY-BPBs fremtid, hvilket altså har båret frugt. Vi er nu den formelle ejer af Den Gamle Dame – tak til Nationalmuseet deres velvillighed og for et godt og konstruktivt samarbejde. Vi skal nok passe godt på hende!
Henrik Hugger
Fliegerhorst Fassberg med besøg på Deutsches Panzermuseum Munster og Luftbrückenmuseum
Tekst: Henrik Hugger. Fotos: Henrik Hugger og Henrik Hoppe.
Vi har de seneste mange år bestræbt os på at finde nye og spændende destinationer… en af flere nyheder i år var turen til Fassberg, som fandt sted onsdag 22. august 2018. 18 glade og forventningsfulde DC-3 venner tog afsted fra Roskilde klokken “tidligt om morgenen”. Med en mellemlanding i Lübeck for at tanke, “ramte” vi ved 10-tiden landingsbanen på Fassberg Fliegerhorst – en Luftwaffe flyvestation lidt syd for Hannover.
Vores besøg gjaldt dels Panzermuseum i Munster (ca. 12 km fra Fassberg) og dels det lille, men spændende Luftbrückenmuseum, der ligger i umiddelbar tilknytning til selve flyvestationen. Vores kontaktperson, oberstabsfeldwebel Paul Hicks, der er flyvestationens informationsansvarlige, tog imod sammen med en hel del børn fra en nærliggende skole, der er i gang med et projekt om netop luftbroen, og ikke mindst, hvordan det nærliggende museum kan gøres mere informativt i “børnehøjde”. Børnene skulle naturligvis have et hurtigt kig i en ægte C-47 inden vi i en Bundeswehr bus satte kursen mod Munster.
Panzermuseum
Der er så ufattelig meget militært isenkram på det museum… vi kunne sagtens fylde op til flere udgaver af DC-3 Nyt med tekst og fotos fra museet, men, som det fremgår, begrænser vi reportagen til nogle få, subjektivt udvalgte genstande! Museets samling dækker perioden fra Første Verdenskrig og frem til i dag, og det gælder ikke kun tyske (både øst og vest) produkter. Også eksempelvis Sovjetunionen, Polen, USA og Storbritannien er rigt repræsenteret i samlingen. Se mere på daspanzermuseum.de
Den amerikanske Sherman tank er en af de mest producerede tanks i verden. Den blev udviklet i starten af 1940’erne og blev sat i produktion i 1942 som et modsvar til bl.a. tyskernes Panzer III og IV. Sherman’en blev i tiden frem til 1944 produceret i flere forskellige varianter – i alt blev der bygget henved 55.000 stk. Den havde en besætning på fem og vejede 33,5 tons. Motoren ydede 350 hk med en tophastighed på vej og i terræn på henh. 40 og 22 km/t. Bevæbningen bestod af en 76,2 mm kanon (86 skud), et 12/7 maskingevær og 2 stk. 7,62 mm maskingeværer.
I september 1916 introducerede englænderne et helt nyt våbensystem, nemlig en tank, som kunne bryde igennem pigtrådshegnene, til brug ifm. skyttegravskrig. Tysklands svar kom prompte, nemlig denne Sturmpanzerwagen A7V, der således blev Tysklands aller første tank. Man fandt dog hurtigt ud, at englændernes tank ikke var speciel farlig, og da den tyske militære ledelse hellere ville satse på ubådskrig, ja så blev der rent faktisk kun fremstillet 20 stk. af denne A7V. De blev alle produceret i 1918, besætningen kunne variere fra 18-23. Den vejede 30 tons og den havde 2 motorer på hver 100 hk. Den var bestykket med en 57 mm Maxim-Nordenfeldt kanon og 6 x 7,92 mm maskingeværer.
En “Trabant jeep”… Sachsenring Trabant P 601 A, den militære udgave af den populære østtyske “folkevogn”. Den østtyske “Volks Armee” brugte den bl.a. til grænsekontrol i DDR-tiden, og den blev produceret i perioden 1966-1978 i mere end 11.000 eksemplarer alene i den militære udgave. Bundeswehr overtog i øvrigt 1040 Trabant Jeeps ved genforeningen i 1990. Den vejede 640 kg, motoren ydede 23 hk og den maksimale hastighed på vej var 100 km/t.
Luftbrückenmuseum
Blokaden af Berlin tilbage i 1948 var som bekendt et forsøg på, fra sovjetisk side, at tvinge den vestallierede del af Berlin til at blive en del af den østlige, sovjetisk kontrollerede besættelseszone. Blokaden var således den foreløbige kulmination det stigende fjendskab mellem Sovjetunionen på den ene side og de vestallierede USA, Storbritannien og Frankrig.
Da Sovjetunionen den 24. juni 1948 lukkede alle adgangsveje til Vestberlin på land og til vands, besluttede amerikanerne, for at kunne fastholde Berlin og ikke at give efter for det sovjetiske pres, at flyve forsyninger ind til byen. Operationen blev forholdsvis hurtigt efter koordineret og sat i værk. Ved at sætte flyvningerne i system, flyve ind i formation og lande og lette efter et nøje aftalt mønster, øgede man kapaciteten fra 750 tons i starten til godt 2.000 tons dagligt allerede efter den første måned.
Flyene… som bekendt primært C-54 Skymaster og Douglas C-47 Skytrain, landede i og lettede fra Vestberlin hvert tredje minut døgnet rundt. De kom fra ni forskellige lufthavne i Vesttyskland, fra Lübeck i nord og berpfaffenhofen i syd, militære såvel som civile lufthavne. Og nogenlunde midt i også fra Wunstorf og Fassberg, som vi besøgte den 22. august 2018 ifm. et besøg på Panzermuseum i Wunstorf og Luftbrückenmuseum i Fassberg.
Der blev fløjet i alt 148 mio. kilometer, svarende til distancen fra jorden til solen – og de transporterede stort set alt… bl.a. 54.544 tons fødevarer, 32.962 tons industri produkter og fra Fassberg 163.311 tons kul. Den samlede tonnage på leverancerne til vestberlinerne er iflg. en planche på Luftbrückenmuseum i Fassberg opgjort til 250.318 tons. Luftbrückenmuseum i Fassberg er ikke verdens største museum, men det er et spændende og særdeles informativt museum om luftbroen til Berlin – og selvfølgelig er der også en C-47, skænket til museet fra Tyrkiet.
Se mere på luftbrueckenmuseum.de
Tur til Den Gamle By Aarhus 15. august 2018
Vi har i mange år haft Den Gamle By i Aarhus som en fast del af turprogrammet, og det har altid været en afslappende, næsten meditativ oplevelse, at gå rundt i byen, hvor tiden “stod stille”. I mange år var det også de velkendte gamle huse, der var hovedattraktionen, men det ændrede sig imidlertid i sommeren 2013, hvor det første hus i den nye 1974-gade blev åbnet.
Størstedelen af de ca. 80 huse ligger i den ældste del af Den Gamle By. Bygningerne er fra år 1550 til 1900, og tilsammen udgør de en poetisk gendigtning af en dansk by, som den kunne se ud på H.C. Andersens tid, med gader, stræder, baggårde, haver, boliger, værksteder og butikker.
I 1927 er byen blevet moderne med gavlreklamer, telefontråde, fortov og enkelte automobiler. Den Gamle By’s 1927-kvarter viser boliger og butikker, som et bykvarter kunne se ud før 1930’ernes krise satte Danmark i stå.
Efter indvielsen i 2013 fortsatte opførelsen af 1974-gaden, og flere huse er blevet åbnet, efterhånden som de var klar. Det afsluttedes i sommeren 2017 med åbningen af det underjordiske museum “Aarhus fortæller”.
I gaden kan man opleve ikke mindre end 10 hjem, 1 spejderlokale, 9 butikker, 4 firmaer og 2 baggårde med 2 baggårdsværksteder og 3 udendørslokummer. Det er blevet en enorm succes, og man hører mange af de besøgende gå og sige: “Næhhh se der, sådan en havde jeg også”.
“Aarhus fortæller” er den første samlede museumsfortælling om byens historie fra vikingetid til nytid. Udstillingen er en permanent installation på 800 m², der ligger under jorden i 1974-kvarteret. Tidsrejsen begynder, da Aarhus opstod i vikingetiden, som en af de første byer i Danmark. En kronologisk tur fører os herefter op gennem 1200 års historie til nutiden, hvor byen i dag har mere end 335.000 indbyggere. Hele historien er med, men fokus ligger på de seneste 150 år, hvor byen for alvor udviklede de træk, der har gjort Aarhus til… Aarhus.
Museets næste projekt er genskabelsen af en 2014-gade. Her skal man kunne gå en tur ned ad en typisk bygade fra 2014 og besøge lejligheder og butikker. Derfor er museet i fuld gang med at dokumentere, hvordan danskerne bor i lejligheder, hvilke dagligvarer der pryder butikshylderne, og hvordan gadebilledet ser ud i dag.
Hvorfor 2014?
Den Gamle By kunne 2014 fejre 100 års jubilæum. I 1914 flyttede museet til sin nuværende placering i Botanisk have i Aarhus, og fokusåret 2014 markerer derfor en milepæl i museets historie.
Derudover handler det også om vor tids brug-og-smid-væk kultur. Mange køber i dag møbler, inventar og nips, der typisk kun holder en kort årrække, for derefter at blive smidt ud igen. De færreste har i dag hobbyer, hvor de samler på mælkekartoner, havenisser eller plastikposer. Om 40 år kan det blive vanskeligt at finde hverdagsgenstande fra 2014, så derfor samler museet ind allerede nu.
Læs meget mere om museet på www.dengamleby.dk
Tur til Husqvarna Museum og Tändsticksmuseet
08. august 2018
Onsdag den 08. august 2018 gik turen til Jönköping, hvor besøget gjalt museer, der fortæller historien om to af Sveriges store kendte virksomheder. Eller rettere sagt – Husqvarna kender de fleste nok, men måske er det mindre kendt, at det var her i Jönköping at brødrene Johan og Carl Lundström opfandt og udviklede den banebrydende måde at tænde ild på, som fik en kæmpe betydning verden over.
I midten af 1970’erne stoppede tændstikproduktionen i Jönköping, og efterhånden flyttede butiker, gallerier, restauranger og meget andet samt museet ind i fabriksbygningerne. Tändsticksområdet, som det hedder i dag, var vores første stop.
I 1844-45 startede brødrene Johan og Carl Lundström den først produktion af fosfortændstikker. De var ustabile og farlige, så de videreudviklede ideen, og i 1853 startede produktionen af de langt bedre sikkerhedstændstikker.
Museet er verdens eneste af sin slags, og det ligger i den gamle træbygning fra 1848, som var den første egentlige tændstikfabrik i byen. Udstillingerne fortæller historien om de driftige brødre, der opbyggede tændstikindustrien til et verdensforetagende og ikke mindst om de mange “småkårsfolk”, der udførte det hårde, farlige arbejde. Derudover huser museet en samling af tusindvis af æsker og etiketter.
Litografi, også kaldet stentryk, er en grafisk teknik, hvor trykpladen udgøres af en særlig kalkstenstype i plansleben og forarbejdet form. Det er desuden betegnelsen for det færdige tryk. Op gennem 1800-tallet fik trykkemetoden stor betydning som industriel reproduktionsteknik, og det fortsatte frem til det beslægtede offsettryk tog over.
Se mere om museet på www.matchmuseum.se
Husqvarna Museum åbnede den 27 april 1993 i den bygning, som indtil 1940’erne var våbenværksted. Virksomheden har fremstillet alt fra våben, køkkenmaskiner, ovne, motorcykler, cykler og symaskiner til moderne havetraktorer i over 200 år. Det 2400 m2 store museum viser udstillede effekter fra hele produktionen samt fabriksmaskiner og meget meget mere.
Våbenfabrikationen i området kan spores helt tilbage til 1300-tallet. Lokaliteten, der har givet navn til både by og fabrik, optræder første gang i 1528 som “Husquernen” ved borganlægget Rumlaborg . I 1620 blev Jönköpings Gevärsfaktori grundlagt, i 1689 flyttedes fabrikationen til Huskvarna, og i 1757 blev navnet skiftet til Husqvarna Gevärsfaktori.
Indtil 1872 fabrikeredes udelukkende våben, hvor man grundet nedgang i våbenefterspørgslen startede symaskineproduktionen. Ved udgangen af 1876 stoppede kontrakten med forsvaret, og fabrikken var i svære vanskeligheder. Wilhelm Tham blev ansat som ny direktør i 1877, og det er under hans ledelse, der bliver omstillet til produktion af produkter til det civile marked.
Den rivende udvikling er fortsat frem til i dag. Undervejs er utallige nye produkter kommet til, og der har været forskellige sammenlægninger og konstellationer med andre store virksomheder. Det kan man læse meget mere om på husqvarnamuseum.se
Daisy på visit i Roskilde Lufthavn
Fredag den 13. juli 2018 mellemlandede svenske Daisy i Roskilde Lufthavn for at tanke på vej til England. Turen skulle fortsætte til Duxford Flying Legends samt Royal International Air Tatto på Fairford, men de kom desværre ikke så langt. Ved opstart efter mellemlanding i Groningen, fejlede den ene motor, og Daisy måtte blive der, for senere at få skiftet motor.
Flere energiske flyentusiaster var mødt op for at fotografere, deriblandt Henrik Hoppe, der har “skudt” det her på siden.
Den islandske DC-3 – TF-NPK – i Akureyri 2018
Tekst og fotos: Sannie Mortensen
Til daglig står den islandske DC-3 på Islands Flymuseum i Akureyri. Den 24. juni 2018 var et par af foreningens medlemmer på visit for et se både TF-NPK og museet.
Douglas C-47A, cn 13861 har været i Island næsten hele sin “levetid”, idet flyet ankom til Island godt en måneds tid efter det rullede ud af fabrikken i Long Beach. Først som en del af USAAF – Air Transport Command – Nordatlantiske Division, siden i Flugfélag Íslands’ flåde for derefter at komme i statens tjeneste som “Landskabsplejefly” hos Landgræðslan. Sidst, men ikke mindst, hos de islandske DC-3 venner.
For at dække et stadigt større behov for transport pr. fly købte Flugfélag Íslands flyet i 1946 som det første i deres DC-3-flåde. Det blev registreret TF-ISH, og i 1948 da de beluttede, at alle deres fly skulle have hestenavne endende på “faxi”, blev det navngivet “Gljáfaxi”.
I 1965 modtog selskabet sin første Fokker F27 Friendship, der var blevet valgt som erstatning for DC-3’erne, der derefter blev udfaset. I 1967 var der kun to tilbage – Gljáfaxi og cn 9860 TF-ISB Gunnfaxi. I 1972 besluttede selskabet at forære TS-ISH til Landgræðsla Ríkisins (Statens Landskabspleje). TF-ISB fløj sin sidste tur i 1976, og også den er i dag hos den islandske DC-3 forening.
Ombygningen gik i gang, en stor tank, der kunne transportere 4 tons græsfrø/gødning pr. tur, blev bygget ind i kabinen, og 12. maj 1973 blev flyet registreret TF-NPK. N for nitrogen, P for fosfor og K for kalium – de kemiske betegnelser for vor tids mest anvendte blandingsgødning. TF-NPK blev navngivet “Páll Sveinsson”, der var en af pionererne inden for den islandske landskabspleje
Medlemmer i den islandske pilotforening påtog sig at flyve gratis i fritiden, både for “at betale lidt tilbage til deres land” men måske mest for at kunne “råflyve” i lav højde – helt lovligt – i statens tjeneste.
I løbet af de 30 år, hvor TF-NPK har fløjet for Landgræðslan, er det blevet til i alt 4733 flyvetimer og spredning af omkring 35200 tons frø og gødning. Ny teknologi reducerede behovet for denne type flyvninger, og i 2006 overdrog den islandske stat flyet til den nydannede forening Þristavinir DC-3 (Islandske DC-3 Venner) for den nette sum af en krone.
Foreningen Þristavinir DC-3 blev grundlagt for – i lighed med de andre nordiske foreninger – at bevare DC-3’en for eftertiden i flyvedygtig stand. Første og største opgave var – og er, at få TF-NPK indrettet med sæder, så der kan flyves med passagerer. Foreningens formand, Thomas Dagur Helgason, slår fast, at hele grundlaget for bevarelse, ombygning og restaurering er Icelandair’s helhjertede støtte såvel økonomisk som teknisk. Icelandair støtter foreningen med et beløb hvert år, tager sig af alle de tekniske udfordringer, der er knyttet til flyet, og sponserer derudover nogle flyvetimer hver sæson.
Kort efter overtagelsen fik TF-NPK Icelandair-bemaling og arbejdet med at fjerne tanken gik i gang. Så kom sammenbruddet i den islandske økonomi i 2008, og arbejdet lå stille i flere år. I 2014 fik Icelandairs teknikere udført det store arbejde med at fjerne tanken samt klargjort kabinen til isætning af sæder. Icelandair havde doneret en hel containerfuld 3-personers stolerækker. De skulle ombygges til 1- personers og 2-personers sæder – 2 pladser til venstre og 1 plads til højre i maskinen – samt godkendes af myndighederne. Optimismen var stor, og foreningen håbede på, at være klar til at flyve med passagerer i 2016. Det gik desværre ikke så hurtigt som forventet, og her i 2018 er sæderne endnu ikke på plads.
TF-NPK er en “kendis” i Island, idet fraværet af sæder ikke betyder fravær af flyvninger. Den flyver ved airshows og andre arrangementer i sommerhalvåret, så “Icelandair’s maskot” er et velkendt syn på himlen.
Foreningen har ca. 500 medlemmer – ikke dårligt – når ikke ret mange af dem har været ombord i flyet, og endnu mindre haft mulighed for at flyve med.
Historik for Douglas C-47A – cn 13861 – TF-NPK
01.10.1943: Roll out fra fabrikken i Long Beach
Okt. 1943: Leveret til U. S. Army Airforce, reg. USAAF 43-30710.
Nov. 1943: Ankom til Island. Air Transport Command – Nordatlantiske Division.
1946: Købt af Flugfélag Íslands (Air Island).
12.08.1946: Registreret TF-ISH.
1948: Navngivet “Gljáfaxi” (Flugfélag Íslands gav alle deres fly hestenavne).
1972: Overdraget som gave til Landgræðsla Ríkisins (Statens Landskabspleje). Ombygget med tank til græsfrø/gødning.
12.05.1973: Registreret hos Landgræðslan, reg. TF-NPK, navngivet “Páll Sveinsson”.
2006: Overdraget til Þristavinir DC-3 (Islandske DC-3 Venner).
2007: Icelandair-bemaling.
Islands Flymuseum www.flugsafn.is
Islandske DC-3 Venner www.dc3.is
Tur til Tirpitz 02. juni 2018
En af årets nye destinationer var det nye museum Tirpitz i Blåvand ved den jyske vestkyst. Det åbnede den 30. juni 2017, og er således en helt ny attraktion i den danske museumsverden. Den smukke museumsbygning er integreret i de hvide klitter, og udgør sammen med de oprindelige fæstningsbunkere det nye museumskompleks.
I august 1944 gik den tyske besættelsesmagt i gang med at bygge den store Tirpitz-stilling vest for Blåvand. De to enorme kanonbunkere var en del af Atlantvolden, de skulle forsvare indsejlingen til Esbjerg, men nåede ikke at blive færdigbygget før kapitulationen i maj 1945. Der skulle, efter planen, have være monteret to pansrede kanontårne med 2 kanoner på hver 111 ton.
Udstillingernes hovedtemaer er “Tirpitz-bunkeren”, “Den skjulte vestkyst”, “En hær af beton” og “Rav – havets guld”. De fortæller, foruden historien om en imponerende krigsmaskine, 20.000 års Vestkysthistorie samt om det spændende og altid eftertragtede rav.
Se meget mere på tirpitz.dk
Kommandocentralen under Frederiksberg Rådhus og beskyttelsesbunkeren på Madvigs Alle
Lørdag den 03. februar 2018 var ca. 50 DC-3 venner på rundvisning i Kommandocentralen under Frederiksberg Rådhus og beskyttelsesbunkeren på Madvigs Alle. Turen blev afsluttet med ølsmagning og foredrag om Frederiksberg Bryghus, der ligger i rådhusets kælder.
Danmarks befrielse den 5. maj 1945 og Tysklands sammenbrud blev startskuddet på den kolde krig. Fra 1953 og frem til den sidste kendte øvelse i 1999 var kommandocentralen under Frederiksberg Rådhus på ca. 400 m2 med gassluse, ventilationsanlæg, nødstrømsgenerator, køkken og vandforsyning, en del af Danmarks beredskab under den kolde krig. Bunkerens betondæk var stærkt nok til at modstå en sammenstyrtning af rådhusbygningen ovenpå. Kommandocentralen blev i øvrigt aktiveret i forbindelse med eksplosionen på Valby Gasværk i 1964 og ifm Tjernobyl ulykken i 1986.
Ikke langt fra rådhuset ligger beskyttelsesbunkeren på Madvigs Alle, der blev opført i vinteren 1951/52, da Koreakrigen – og dermed også Den kolde Krig – rasede. Den havde oprindelig plads til 50 personer. l bunkeren vises en 17 minutter lang videoinstallation om den britiske fejlbombning af Den Franske Skole på Frederiksberg Alle og det omkringliggende område 21. marts 1945, produceret af Krister Moltzen fra firmaet Third Ear.
Se mere på
stadsarkivet.frederiksberg.dk/kommandocentralen-og-bunkeren-pa-madvigs-alle
Lasse Philipsen fortalte om de øl vi skulle smage samt om det unge bryggeri’s tilblivelse og udvikling. Han og Claus Hastrup grundlagde bryggeriet i oktober 2014, og siden da har det udviklet sig fra “køkkenbordsbryggeri” i privaten til et betydeligt større, populært mikrobryggeri.
Se mere på frederiksbergbryghus.dk
Opdateret 26.10.2024