Links

Dakota Norway

Dakota Norway
Vores norske DC-3 venner blev grundlagt i 1986 og er hjemmehørende på Torp ved Sandefjord. De flyver med LN-WND, og det er den af vores søsterforeninger vi oftest har fælles oplevelser med i ind- og udland.

DC Yhdistys ry - DC Association

DC Yhdistys ry – DC Association
Vores finske søsterforening blev grundlagt i 1988 og råder over hele to DC-3, hvoraf den ene, OH-LCH, holdes i flyvedygtig stand. Foreningen er hjemmehørende i Vantaa og flyver fra Helsinki-Malmi.

Dutch Dakota Association

Dutch Dakota Association
Den hollandske forening blev grundlagt i 1982. De holder til i Lelystad Airport og flyver med Princess Amalia, PH-PBA.

First Austrian DC-3 Dakota Club

First Austrian DC-3 Dakota Club
Den østriske forening blev grundlagt i 1994 og holder til på Salzburger Flughafen. Deres OE-LBC, Arizona Lady, er ikke flyvedygtig, men står på flyvepladsen og bruges til foreningsarrangementer.

Flygande Veteraner

Flygande Veteraner
Flygande Veteraner i Sverige vedligeholder og flyver med Daisy, SE-CFP. Foreningen blev grundlagt i 1983, og de flyver fra Västerås Flygplats.

Islandske DC-3 Venner

Islandske DC-3 Venner
I 2005 dannedes en forening til bevaring af en flyvedygtig DC-3 i Island. Fra 1973 og ca. 30 år frem blev TF-NPK – Páll Sveinsson brugt til spredning af frø og kunstgødning fra en stor tank, der fyldte hele kabinen. Nu er tanken fjernet, og flyet gjort klar til montering af sæder.

Vallentuna Aviatörförening

Vallentuna Aviatörförening
Sverige har haft en DC-3 forening mere, der holdt til i Vallentuna nord for Stockholm. Foreningen blev grundlagt i 1995, og de fløj med Congo Queen, N41CQ, der ejedes af Åke Jansson. Foreningen indgik som en del af Västerås Flygmuseum. Congo Queen blev i 2019 solgt til Kina, og foreningen blev nedlagt 6. marts 2020.

Goldtimer Lisunov Li2

Goldtimer Lisunov Li2
Selskabet har til huse i Budaörs Airport nær Budapest i Ungarn. De flyver med den russiskbyggede Lisunov Li2. Flyet har 19 sæder og man skal booke min. 15 pladser til turen.

Opdateret 26.08.2024